Om Julemærkehjemmene

SÆLG SKRABELODDER FRA JULEMÆRKEHJEMMENE OG GIV BØRN EN NY START

Lige nu venter flere hundrede børn på at få hjælp på et Julemærkehjem. Når I sælger Julemærkehjemmenes Landslotteri er I med til at give dem en ny start. På Julemærkehjemmene hjælper vi børn, der mistrives. Børn, der bliver mobbet, er ensomme eller ikke tror, de er gode nok.

Fælles for dem er, at de har brug for hjælp til at genfinde troen på dem selv og livet. Knap 1.000 børn får hvert år hjælp på et Julemærkehjem.

For mange af dem bliver opholdet hos os starten på en ny og lysere hverdag med bedre fysisk, mental og social styrke. Et ophold på Julemærkehjem varer i 10 uger og er et tilbud til børn i alderen 7-14 år. Børnene bor og går i skole hos os i løbet af opholdet og er hjemme hos deres familier i weekenderne.